Ghana: En mindeværdig rejse

Efter mange måneders nøje forberedelser og planlægning, blev rejsen til Ghana afviklet med stor succes. Magdi og Abdel-Jaleel foretog rejsen, som repræsentanter for Care For Others.

Magdi og Abdel-Jaleel fra Care For Others
Magid (tv) og Abdel-Jaleel (th) i byen Ho, Ghana.

Vi har i Care For Others længe arbejdet på at implementere innovative, bæredygtige og effektive nødhjælpsprojekter, med udgangspunkt i best-practice. Vi var derfor super ivrige efter at tage kontakt til 4life Solutions, da vi så et indslag om dem på TV2Echo. Her kunne man nemlig se, hvordan en vandbeholder (SaWa bag) ved blot at ligge i solen i fire timer, kunne rense fire liter rent drikkevand. En SaWa pose renser vandet for hele 99.99% af skadelige vira og kan desuden anvendes ca. 500 gange, og er i sin levetid i stand til at producere minimum 2000 liter rent drikkevand.

Da kontakten var etableret og 4life Solutions gik med til et samarbejde, gik vi i straks i gang med at planlægge rejsen til Ghana, hvor Care For Others skulle være med til at overse uddelingen af SaWa poserne. Poserne blev uddelt til skoleelever i landbyer tæt på byen Ho, hvor eleverne blev oplært i at anvende poserne, så de dermed kunne formidle læringen videre til deres familier. Vi fik indsamlet 115.000 kr. til projektet, hvilket svarede til uddeling af ca. 3300 SaWa bags, inklusiv vejledning om anvendelse af poserne til elever og forældre.

Abdel-Jaleel sammen med lokale børn og forældre. Børnene viser deres SaWa poser.

Beskidte vandkilder

Det var med stor tristhed at skulle se kilderne, hvor børnene tidligere hentede deres drikkevand. De fleste af familierne bor i isolerede landområder og bruger mange timer hver dag på at hente vand til deres familier. At tilbagelægge mange kilomenter for at hente noget vand, der i virkeligheden kan være skadeligt, er ikke kun usundt, men det er ligeledes tidskrævende og drænende.

Ved at anvende SaWa poserne kan familierne omdanne det beskidte drikkevand til rent drikkevand på under 4 timer, og er dermed beskyttet mod livstruende sygedomme.

Et gensyn med familien

Da Abdel-Jaleel har rødder i Ghana, var det oplagt at give familien et besøg nu hvor han alligevel var i landet. Det blev til et smukt gensyn, hvor både Magdi og Abdel-Jaleel overnattede hos Abdel-Jaleels familie den første dag. De fik desuden oplevet dele af smukke Ghana, da de under deres rejse fik krydset frodige og betagende landksbaer.

Det er med stor vemod, at vi siger farvel til Ghana for denne gang. Vi blev budt hjertelig velkommen af store som små, og det var ligeledes rart at knytte kontakt til lokale NGO’er, som vi kan udfører projekter med i fremtiden. Vi håber på at kunne besøge landet igen i fremtiden, hvor vi implementere andre bæredygtige projekter, der kan komme landets befolkning til gavn.

På gensyn!

Bliv medlem

Vær med til at gøre en forskel, ved at blive en del af Care For Others.

BLIV MEDLEM

Bliv medlem

Vær med til at gøre en forskel, ved at blive en del af Care For Others.

BLIV MEDLEM

Hjælp os med
at hjælpe andre

For et beskedent beløb om måneden, kan du være med til at gøre en forskel. Bliv medlem af Care For Others og tag del i vores arbejde.