Fidyah & Kaffarah

Vi modtager hvert år beskeder fra personer, der af den ene eller anden årsag ikke kan faste og derfor skal kompensere for det, men er i tvivl om forskellen på fidyah og kaffarah.  Denne artikel har til formål at belyse forskellen mellem dem samt hvem der skal betale dem.

Hvad er fidyah?

Når en person grundet sygdom, alderdom, rejse, graviditet eller af anden uforsætlig årsag ikke kan faste, skal vedkommende faste dagene på et senere tidspunkt, inden næste Ramadan indtræder. Kan man ikke dette, skal man i stedet kompensere for det ved at betale fidyah. Fidyah er at give en fattig person et måltid mad for hver manglende fastedag.

Beløbet for fidyah tager udgangspunkt i landet man befinder sig i, hvorfor vi hos Care For Others tager udgangspunkt i gennemsnitsprisen for et måltid mad i Danmark, som vi vurderer til at være 60 kr. Skal man derfor betale fidyah for en hel måned, vil beløbet være 1800 kr.

Hvad er kaffarah?

Bryder man sin faste forsætligt uden gyldig grund, skal man i stedet faste 60 dage i træk som kompensation. Kan man ikke det, skal man i stedet betale kaffarah, som består af at give 60 personer mad. Prisen for et måltid mad er det sammen om ved fidyah i.e. 60 kr.