Støt De Civile I Gaza
Situationen i Gaza er efterhånden os alle kendt. Mere end 41,495 er dræbt og hen imod 96,006 er såret (opdateret 25.09.2024). Tusinder børn er blevet gjort forældreløse og 70 pct. af beboelsesejendommene er ødelagt.
Det er med dette in mente, at vi appellere til alle om at støtte op om vores Ramadan-kampagne i Gaza. Vores indsamling er en uundværlig hjælp til dem, der står over for akut nød. Uanset om det er medicinske forsyninger eller fødevarehjælp, så vil dine donationer blive brugt til at adressere de mest presserende behov i Gaza og er derfor ikke øremærket til en specifik nødhjælp.
Hvordan når hjælpen frem?
Under de første stadier af krigen handlede vi alt vores nødhjælp lokalt i Gaza, eftersom der var mad, medicin og generelle forsyninger til rådighed. Situationen er dog en anden nu, da de lokale varelagre er udtømte og lokalbefolkningen er blevet afhængig af udefrakommende hjælp i altafgørende-grad.
Mens mange små og mellemstore NGO’er har været nødsaget til at stoppe deres arbejde i Gaza, grundet de besværlige arbejdsomstændigheder, så har vi i Care For Others valgt at indgå i partnerskaber med større internationale NGO’er, der har ressourcer og kapaciteten til at transportere lastbiler med nødhjælp ind til Gaza, dog når det er muligt via Rafah-grænseovergangen. Således kan vi fortsat give vores bidrag, selvom det ikke nødvendigvis er under de mest ideelle forhold.
Hjælp os med at hjælpe Gaza
Din støtte er afgørende for, at vi kan hjælpe civilbefolkningen i Gaza. Vi modtager voldsomme meldinger fra vores lokale samarbejdspartner i Gaza! Der bliver råbt efter hjælp, og situationen meldes som blandt de værste nogensinde!
Vores hjælp vil blive distribueret efter størst behov, således ingen mand, kvinde eller barn bliver efterladt til sig selv.