Betal din Kaffarah og Fidyah
Vi modtager hvert år beskeder fra personer, der af den ene eller anden årsag ikke kan faste og derfor skal kompensere for det, men er i tvivl om, hvad kaffarah og fidyah er, samt forskellen mellem dem.
Forskellen mellem Kaffarah og Fidyah:
- Kaffarah skal betales som følge af en synd, f.eks. forsætligt bryde fasten i Ramadanen uden en gyldig grund.
- Fidyah skal betales af den, der med en gyldig grund ved f.eks. sygdom, ikke kan faste i Ramadanen.
Hvad er Kaffarah?
Sprogligt: Kaffarah betyder at dække eller skjule noget.
Kaffarah påfalder den, der er myndig (mukallaf), og bortfalder ikke før den er udført.
Typer af kaffarah er bl.a.:
- Kaffarah for brud på en ed
- Kaffarah for forsætlig afbrydelse af fasten
Disse vil blive forklaret nedenstående.
1. Kaffarah for brud på en ed
Hvordan kaffarah udføres:
- Brødføde 10 fattige personer
- Det skal være en type mad, man normalt vil give til sin familie. Allah siger: “Dens kaffarah er at føde ti fattige med det sædvanlige, I giver jeres familier.” Surat Al-Ma’idah (5:89)
- Care For Others tager udgangspunkt i gennemsnitsprisen for et måltid mad i Danmark, som vi vurderer til at være 60 kr.
- Beklæde 10 fattige personer
- Personen kan vælge at klæde 10 fattige personer med tøj, der er egnet til bøn. Eftersom Care For Others ikke uddeler tøj i Danmark, kan tøjet erstattes med en pengedonation.
- Care For Others tager udgangspunkt i gennemsnitsprisen for et sæt tøj i Danmark, som vi vurderer til at være 300 kr.
- Faste i tre dage
- Dette er kun tilladt, hvis personen ikke har råd til at brødføde eller beklæde 10 fattige personer.
2. Kaffarah for forsætlig afbrydelse af fasten samt fidya
Nedenstående følger en forklaring på baggrund af de fire retsskoler i Islam.
1. Maliki retsskolen:
Reglen for den, der har samleje med sin partner i Ramadanen eller spiser bevidst:
Har en person samleje med sin partner i Ramadanen i en tilstand af fastende, skal vedkommende faste denne dag om (qada) samt faste i 60 dage i træk eller betale en bod (kaffarah) ved at brødføde 60 fattige. Personen kan vælge frit om vedkommende vil faste 60 dage i træk eller betale bod (kaffarah).
Hvis personen vælger at faste, skal vedkommende have intentionen før daggry hver dag, da det er en obligatorisk faste. Fasten skal være sammenhængende, dvs. 60 dage uden afbrydelser.
Det samme gælder for den, der med vilje bryder fasten ved at spise.
Reglen for den, der udsætter Ramadan-fasten til næste Ramadan, samt den gravide, den ammende og den, der ikke kan faste:
- Den, der udsætter Ramadan (fasten) til en anden Ramadan. Hvis det skyldes en gyldig undskyldning, skal han/hun kun indhente de missede fastedage.
Hvis det er uden en gyldig undskyldning, skal han/hun både indhente fastedagene og betale en bod (kafarah), dvs. bespise en fattig person for hver mistet dag. - Hvis en gravid kvinde frygter for sit ufødte barn, må hun bryde fasten og skal senere faste erstatningsdage (qada).
- Hvis en ammende kvinde frygter for sig selv, må hun bryde fasten og skal obligatorisk give mad (fidyah).
- Den, der ikke kan faste på grund af alderdom eller en kronisk sygdom, skal obligatorisk betale en bod (fidyah).
Care For Others tager udgangspunkt i gennemsnitsprisen for et måltid mad i Danmark, som vi vurderer til at være 60 kr.
2. Hanbali retsskolen:
Reglen for den, der har samleje med sin partner i Ramadanen eller spiser bevidst:
Den, der har samleje med sin partner i en tilstand af fastende i Ramadanen, skal faste en erstatningsdag (qada) samt faste 60 dage i træk og betale en bod (kaffarah) ved at brødføde 60 fattige. Personen skal have intentionen før daggry hver dag, da det er en obligatorisk faste. Fasten skal være sammenhængende, dvs. 60 dage uden afbrydelser. Hvis det ikke er muligt at faste i 60 dage i træk skal vedkommende kun betale en bod (kaffarah) ved at føde 60 fattige.
Den, der spiser med vilje, skal kun faste en erstatningsdag (qada).
Reglen for den, der udsætter Ramadan-fasten til næste Ramadan, samt den gravide, den ammende og den, der ikke kan faste:
- Den, der udsætter sin fasten til en anden Ramadan, skal faste en erstatningsdag og betale fidyah, hvilket betyder at give mad til en fattig person for hver skylden dag.
- Hvis en gravid eller ammende kvinde bryder fasten af frygt for sig selv, skal hun kun faste en erstatningsdag.
- Hvis de bryder fasten af frygt for både sig selv og deres barn, skal de både faste en erstatningsdag og betale fidyah.
- Den, der ikke kan faste på grund af alderdom eller en kronisk sygdom, skal obligatorisk betale en fidyah.
Care For Others tager udgangspunkt i gennemsnitsprisen for et måltid mad i Danmark, som vi vurderer til at være 60 kr.
3. Hanafi retsskolen:
Reglen for den, der har samleje med sin partner i Ramadanen eller spiser bevidst:
Den, der har samleje med sin partner i en tilstand af fastende i Ramadanen, skal faste en erstatningsdag (qada) samt faste 60 dage i træk og betale en bod (kaffarah) ved at brødføde 60 fattige. Personen skal have intentionen før daggry hver dag, da det er en obligatorisk faste. Fasten skal være sammenhængende, dvs. 60 dage uden afbrydelser. Hvis det ikke er muligt at faste 60 dage i træk skal vedkommende betale en bod (kaffarah) ved at føde 60 fattige.
Den, der spiser med vilje, skal kun faste en erstatningsdag (qada).
Reglen for den, der ikke kan faste, samt den gravide og den ammende:
- Den, der ikke kan faste på grund af alderdom eller en kronisk sygdom, behøver ikke at faste og skal i stedet betale fidyah.
- Hvis en gravid eller ammende kvinde bryder fasten af frygt for sig selv eller deres barn, skal de faste erstatningsdagene (qada).
Care For Others tager udgangspunkt i gennemsnitsprisen for et måltid mad i Danmark, som vi vurderer til at være 60 kr.
4. Shafi’i retsskolen:
Reglen for den, der har samleje med sin partner i Ramadanen eller spiser bevidst:
Den, der har samleje med sin partner i en tilstand af fastende i Ramadanen, skal faste en erstatningsdag (qada) samt faste 60 dage i træk og betale en bod (kaffarah) ved at brødføde 60 fattige. Personen skal have intentionen før daggry hver dag, da det er en obligatorisk faste. Fasten skal være sammenhængende, dvs. 60 dage uden afbrydelser. Hvis det ikke er muligt at faste 60 dage i træk skal vedkommende betale en bod (kaffarah) ved at brødføde 60 fattige.
Den, der spiser med vilje, skal kun faste en erstatningsdag (qada).
Reglen for den, der ikke kan faste, samt den gravide og den ammende:
- Den, der ikke kan faste på grund af alderdom eller en kronisk sygdom, behøver ikke at faste og skal i stedet betale fidyah.
- Hvis en gravid eller ammende kvinde frygter for sig selv, må de bryde fasten, men skal faste en erstatningsdag (qada).
- Hvis de frygter for deres barn, skal de både faste en erstatningsdag (qada) og betale en bod (fidyah) ved at give mad til en fattig person for hver dag.
Care For Others tager udgangspunkt i gennemsnitsprisen for et måltid mad i Danmark, som vi vurderer til at være 60 kr.