Bliv Frivillig
bliv frivillig i care for others
Bliv en meningsfuld partner
Care For Others er en humanitær organisation i vækst, og vi har brug for frivillige kræfter, der har lyst til at løfte vores arbejde endnu længere. Ønsker du at bruge din tid og evner på noget meningsfuldt samtidig med, at du bliver en del af et stærkt fællesskab? Så kan du blive frivillig hos os.
Som frivillig i Care For Others bliver du en del af et engageret team, der arbejder for at gøre en forskel for mennesker ude i verden. Vores arbejde bygger på fællesskab, ansvar og medmenneskelighed, og vi tror på, at alle har noget værdifuldt at bidrage med.
Du får mulighed for at bringe dine kompetencer i spil, sætte dit præg på opgaverne og udvikle dig både fagligt og personligt. Vi søger frivillige inden for flere forskellige områder – og er samtidig åbne for nye idéer og initiativer.

Sådan kan du hjælpe
Man kan engagere sig som frivillig i Care For Others på flere forskellige måder – alt efter interesse, erfaring og lyst til at bidrage. Vi har brug for frivillige inden for en række områder.
Nedenfor kan du læse mere om nogle af de områder, du kan engagere dig i, men vi hører også meget gerne fra dig, hvis du har andre kompetencer, du ønsker at bringe i spil.

Projektledelse & Fonde/Puljer
Gruppen arbejder med planlægning, koordinering og opfølgning på Care For Others’ projekter. Opgaverne kan bl.a. omfatte projektbeskrivelser, tidsplaner, budgetoverblik, rapportering samt ansøgninger til fonde og puljer.
Gruppen er relevant for dig, der er struktureret, arbejder systematisk og har interesse for projektstyring, dokumentation og strategisk udvikling.
Jura
Jura-gruppen understøtter organisationen med juridiske og compliance-relaterede opgaver. Det kan fx være gennemgang af kontrakter, samarbejdsaftaler, databeskyttelse (GDPR), fundraising-regler og generel rådgivning i forbindelse med vores arbejde.
Gruppen henvender sig til frivillige med juridisk baggrund.
Marketing & Branding
Gruppen arbejder med at formidle Care For Others’ arbejde og styrke vores synlighed og visuelle identitet. Opgaver kan inkludere indhold til sociale medier, grafisk design, kampagner, hjemmesidetekster, nyhedsbreve og brandingmateriale.
Gruppen er for dig, der interesserer dig for kommunikation, design, storytelling og digital markedsføring.Event & Planlægning
Event-gruppen står for planlægning og koordinering af arrangementer, fx informationsaftener, frivilligarrangementer, indsamlingsaktiviteter og events.
Opgaverne kan spænde fra idéudvikling og praktisk planlægning til afvikling og evaluering. Gruppen er velegnet for dig, der er organiseret, initiativrig og trives med at få ting til at ske i praksis.
Salg & Merchanidise (Erhvervssponsorer)
Denne gruppe arbejder med erhvervssamarbejder, sponsorater og merchandise. Det kan bl.a. indebære dialog med virksomheder, præsentation af vores erhvervssponsorprogram, opfølgning på samarbejder samt udvikling og salg af merchandise.
Gruppen er for dig, der har interesse for salg, partnerskaber, netværk og relationsopbygning.
Håndbog for frivillige
Klar til at blive frivillig?
Hvis du har lyst til at blive frivillig hos Care For Others, så send os gerne en e-mail med dine kontaktoplysninger og dit CV. Skriv også gerne et par ord om, hvorfor du ønsker at engagere dig som frivillig, og hvilke områder eller opgaver der interesserer dig.
Vi gennemgår alle henvendelser og vender tilbage hurtigst muligt, dog kan der grundet travlhed opstå noget ventetid.
Bliv Medlem
Hjælp os med at hjælpe andre
Bliv medlem af Care For Others og støt vores indsats for mennesker i udsatte og sårbare situationer rundt omkring i verden. Som medlem bidrager du med et fast månedligt beløb og er med til at sikre, at vi kan fortsætte og udvikle vores arbejde, hvor behovet er størst. Du kan blive medlem fra kun 30 kr. om måneden.
