Sudan må ikke blive glemt
Siden krigen brød ud i april 2023, er millioner af mennesker i Sudan blevet tvunget til at forlade deres hjem. Familier har mistet deres levebrød, og mange mangler helt grundlæggende fornødenheder. Sudan står i en af verdens største humanitære kriser, hvor behovet for hjælp er enormt.
33,7 millioner mennesker har brug for humanitær hjælp i 2026 (EU-Kommissionen). FN’s Verdensfødevareprogram (WFP) oplyser, at næsten 19,5 millioner mennesker oplever sult på kriseniveau, og at 825.000 børn under fem år forventes at blive ramt af alvorlig akut underernæring i løbet af 2026.
Sådan hjælper Care For Others
Med støtte fra vores donorer bidrager vi med nødhjælp til den sudanesiske civilbefolkning. Gennem internationale samarbejdspartnere støtter vi indsatser, der hjælper der, hvor behovet er størst.
Fødevarehjælp og varme måltider
I West Kordofan og North Darfur har vi støttet nødhjælp gennem 11 lokale grupper, som tilsammen har gennemført eller igangsat 18 initiativer. Hjælpen har blandt andet omfattet uddeling af fødevarer og fælleskøkkener, der dagligt har serveret varme måltider til fordrevne mennesker.
Når familier må flygte fra deres hjem og mister deres indkomst, kan et måltid være svært at skaffe. Fødevarehjælpen og fælleskøkkenerne bidrager til at dække dette helt grundlæggende behov.




Medicinsk støte
Som en del af indsatsen har vi støttet sårbare mennesker med kroniske sygdomme. For mennesker, der er afhængige af medicin, kan flugt og manglende adgang til behandling gøre en allerede vanskelig situation endnu mere alvorlig. Den medicinske støtte bidrager til, at deres behov også bliver tilgodeset.
Hjælp til sudanesiske flygtninge i Egypten
Vores hjælp til det sudanesiske folk omfatter også sudanesiske flygtninge, der har søgt sikkerhed i Egypten. Her har vi ydet kontantstøtte, så familierne selv kan bruge pengene på det, de har mest brug for. Det giver dem mulighed for at prioritere deres udgifter og tilpasse hjælpen til deres egen situation.
Qurban-kød i anledning af Eid al-Adha
I anledning af Eid al-Adha har vi uddelt Qurban-kød til familier i Sudan. Uddelingen blev finansieret gennem donorernes Qurbani-donationer og bidrog til fødevarehjælp til familier ramt af krigen.




Fælles iftar til fordel for Gaza og Sudan
Under Ramadan 2025 afholdt vi en støttemiddag til fordel for Gaza og Sudan. Deltagerne samledes om at bryde fasten og støtte mennesker ramt af krig.
Aftenen bød på taler, nasheed, boder, aktiviteter for børn og en auktion. Deltagere, frivillige og bidragydere var med til at skabe en aften, hvor fællesskab og omsorg blev omsat til støtte til vores indsatser.




Vær med til at hjælpe Sudan
Din donation bidrager til, at vi kan gøre en forskel for den sudanesiske civilbefolkning.
Donér til Sudan via formularen på denne side.
Tak til alle, der gør hjælpen mulig. Sudan må ikke blive glemt.