Start din egen indsamling

LÆS MERE

Regler & betingelser for egne indsamlinger

Ved at oprette en indsamling accepterer du følgende regler og betingelser:

  1. Markedsføring og god indsamlingsskik
  • Enhver markedsføring af din indsamling skal ske i overensstemmelse med god indsamlingsskik, som defineret af Indsamlingsnævnet (læs mere på Indsamlingsnævnets hjemmeside).
  • Det er ikke tilladt at bruge vildledende, manipulerende eller stødende kommunikation i forbindelse med markedsføring af din indsamling.
  • Al deling af indsamlinger skal ske lovligt og med respekt for andres privatliv og samtykke.

 

  1. Brug af betalingskanaler
  • Alle donationer til din indsamling skal foretages via Care For Others’ officielle betalingskanaler.
  • Det er strengt forbudt at bruge private betalingskanaler såsom personlige MobilePay-konti, bankoverførsler eller andre uautoriserede metoder.

 

  1. Retten til at afbryde en indsamling
  • Vi forbeholder os retten til at afbryde enhver indsamling, der strider mod vores retningslinjer, god indsamlingsskik eller gældende dansk lovgivning.
  • Indsamlinger kan også afbrydes, hvis de forbindes med aktiviteter, der skader Care For Others’ omdømme, eller hvor der opstår mistanke om misbrug af midler.

 

  1. Ændring af formål
  • Det er ikke tilladt at ændre formålet for en igangværende indsamling. Formålet skal være klart defineret ved oprettelsen af indsamlingen og kan ikke ændres undervejs. Dette sikrer, at donorerne ved præcis, hvad deres bidrag går til, og at gennemsigtighed opretholdes.

 

  1. Ingen refusion af donationer
  • Donationer til en indsamling refunderes ikke. Når først en donation er gennemført, betragtes midlerne som bindende og vil blive anvendt i overensstemmelse med det oprindeligt angivne formål for indsamlingen. Dette gælder også, hvis en indsamling bliver afbrudt af Care For Others.

 

  1. Brug af midler
  • Alle midler, der indsamles via platformen, skal bruges til det formål, der er angivet ved oprettelsen af indsamlingen.

 

  1. Tidsbegrænsning
  • Alle indsamlinger har en maksimal varighed på 6 måneder fra godkendelsesdatoen.
  • Hvis målet ikke nås inden for denne periode, vil vi kontakte dig for at aftale, hvordan indsamlingen skal afsluttes eller fortsættes.

 

  1. Transparens og opdateringer
  • Indsamlingsansvarlige vil modtage opdateringer om status for deres indsamling mandag, onsdag og fredag med forbehold for hellig- og fridage.
  • For Gaza- og Sudan-puljerne gives der generelle opdateringer om nødhjælpsarbejdet, men der fremsendes ikke specifikke billeder eller videoer. For brønd- og masjid-projekter vil indsamlingsansvarlige modtage billeder og video, forudsat at der er samlet ind til det fulde beløb for projektet, og ikke kun en del af det

 

  1. Administrationsgebyr
  • Der opkræves et administrationsgebyr på 5% af det samlede beløb for at dække omkostninger til drift og vedligeholdelse af platformen.

 

  1. Ophavsret og brug af materiale
  • Ved at uploade materiale (f.eks. billeder og videoer) i forbindelse med din indsamling giver du Care For Others rettighed til at bruge materialet i organisationens markedsføring.

 

Kontakt og support

Hvis du har spørgsmål eller har brug for hjælp, kan du altid kontakte Care For Others via e-mail eller telefon.

NYHEDSBREV

Få de seneste nyheder
direkte i din indbakke