Som de fleste af vores støttere nok er bekendt, så har vi i Care For Others ikke taget nogen form for administrationsgebyr siden vores etablering i 2013. Holdet bag Care For Others har alle været frivillige, og har tværtimod selv dækket alle administrations- og arbejdsomkostninger, som f.eks:
- rejseomkostninger til projektdestinationer
- udgifter til statsautoriseret revisor
- udgifter til bogholder
- udgifter til godkendelser fra Indsamlingsnævnet
- nødvendige udgifter til advokater ved behov for konsultation
- køb og licens af IT-programmer m.m.
Eksempelvis rejste to frivillige fra Care For Others til Ghana for at overse implementeringen af et projekt (se mere), så vi kan sikre os, at jeres doneret penge bliver anvendt efter projektanførslen. Udgifterne til rejsen løber op på ca. 10.000 kr. pr person. Disse er store udgifter, der bliver dækket af holdet bag Care For Others og som kan være belastende og hæmmende for Care For Others’ udvikling i længden. Vi har dog valgt selv at dække dem, da vi er overbeviste om at belønningen hos Allah er stor.
Løsningen på vores problemer
Vi er nu nået til et punkt, hvor vi ønsker at skalere vores arbejde, så vi når ud til flere lande, kan hjælpe flere mennesker og således redde flere liv. For at dette kan realiseres, har vi brug for fast mandskab og økonomisk støtte til at dække de administrative omkostninger, der følger med. Vi har arbejdet på at indsamle medlemmer, hvis medlemskontingent kunne dække udgifterne, dog uden nytte. Vi har ligeledes tænkt andre løsninger, men uden, at de har været bæredygtige eller effektive. Vi har derfor valgt at etablere et administrationsgebyr på indkomne donationer på ca. 8 pct. Beløbet skal hjælpe os med at udvikle Care For Others, så vi kan være bedre til at nå ud til verdens fattigste og etablere os i flere lande.
Administrationsgebyret kan – og vil – sandsynligvis blive sænket i fremtiden, når vi modtager flere medlemmer og mulig fondsstøt
Hvad kan du gøre
Vi anbefaler alle vores følgere om at blive medlem af Care For Others og sprede budskabet om medlemskab, så vi kan sænke administrationsgebyret. Det koster kun 30 kr./måneden og er en utrolig stor hjælp! Det koster penge at kunne indsamle penge og udfører projekter af vores skala. Vi håber derfor i fortsat vil støtte Care For Others i vores arbejde, så vi sammen kan skabe en forandring hos verdens fattigste.
Fra holdet bag Care For Others